23948sdkhjf

Topdirektør stopper efter vild vækst

Onklen til en af stifterne hos Shaping New Tomorrow stopper og bliver erstattet af flere nye ledere

For ikke længe siden blev en ny registrering på vækstfænomenet Shaping New Tomorrows CVR oprettet.

Henrik Bak er fratrådt som direktør. Det skriver Nordjyske

Navnet var ikke synderligt kendt, da han trådte ind og blev udnævnt kommerciel direktør for tøjselskabet Shaping New Tomorrow.

Det gør tøjfirmaet med hovedsæde i Aalborg til en af de største danske vækstsucceser i nyere tid.

Men blandt resten af ledelseslaget var han ikke ukendt. Henrik Bak delte fra 2021 chefgange med sin nevø, Christoffer Bak.

Nu er han, efter år med vild vækst i selskabet, trådt tilbage i en rolle som konsulent.

Og det har altid været planen, fortæller medstifter Kasper Ulrich nu.

Ét år på posten

Hvad der begyndte i 2015 som et hobbyprojekt for tre barndomsvenner, er i dag en virksomhed med 200 ansatte og en årlig omsætning på over 400 millioner kroner.

Det gør tøjfirmaet med hovedsæde i Aalborg til en af de største danske vækstsucceser i nyere tid.

Shaping New Tomorrows første fysiske butik blev åbnet i Aalborg. 

Sidenhen har selskabet kunne placere flere nåle på det danske landkort, inden Tyskland blev et led i en større ekspansionsplan.

Der blev peget på Henrik Bak til at varetage den opgave. Han har tidligere boet i Tyskland, hvor han har været med til at skalere vækstvirksomheder internationalt.

Med Shaping New Tomorrows fem butikker i Tyskland og en stærk onlineforretning har det mildest talt været en succes.

Nu bliver Henrik Baks rolle varetaget af flere nye ledere. Derfor ligger det ikke i kortene, at der skal findes en afløser, fortæller Kasper Ulrich i en mail til Nordjyske.

- Henrik har ydet et vigtigt bidrag til vores virksomhed i en periode, hvor vi voksede ekstremt hurtigt, skriver han og fortsætter.

- Det har fra start været aftalt med Henrik, at når organisationen var på plads, så skulle han tilbage til sit gamle virke som forretningskonsulent, sparringspartner for vækstvirksomheder og bestyrelsesarbejde - herunder i vores bestyrelse. Det er forklaringen.

Kasper Ulrich påpeger, at det reelt er et år siden, at Henrik Bak overgik til sin nuværende rolle. Men detaljerne er først blevet formaliseret og offentlige for få dage siden.

SNT ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 77,6 78,8 45,3
Resultat af primær drift 31,7 48,7 30,9
Resultat før skat 31,3 48,4 30,7
Årets resultat 24,4 37,7 23,9
Balancestatus 149,4 135,3 80,9
Egenkapital 111,8 87,4 49,7
Antal ansatte 93 60 30
Kilde: CVR

Milliardforretning

Kasper Ulrich og Christoffer Bak står nu tilbage som de eneste direktører i selskabet.

De to og deres medstifter Christian Aachmann, ejer i dag 66 pct. af aktierne i Shaping New Tomorrow Holding ApS.

Resten af ejerandelene er fordelt mellem Jesper Buch, Birgit Aaby-Bruun og Michael Mousten Bak.

De står alle til at blive forgyldt, hvis rygterne taler sandt om et fremtidigt salg af selskabet. Rygter som dog er blevet afvist af Kasper Ulrich.

Erhvervsmediet InsideBusiness har tidligere fortalt, hvordan en uafhængig rådgiver angiveligt var blevet hyret til at sondere markedet for potentielle købere, og at salgsprisen var på den gode side af en milliard kroner.

Alt sammen skabt ud af det beskedne personlige lån, som de tre stiftere fra Nordjylland tog for otte år siden.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.71